Bestik Bar


Bestik Bar

Fuld Beskrivelse


Så er der åbnet en ny restaurant i København. Februar 2016 slog BESTIK Bar’n’Grill dørene op for deres nye, rustikke lokaler ved Vesterbro Torv, i gåafstand til Hovedbanegården.
Trods navnet, ligner BESTIK Bar’n’Grill ikke din typiske grillbar. Her finder du kreative retter i høj kulinarisk kvalitet, som både forkæler smagsløgene og har tanke for din sundhed på én gang.

Restauranten på Vesterbro Torv – Det kreative køkken med sundhed i fokus

Hos BESTIK Bar’nGrill handler det om at gøre god mad tilgængelig til en god pris, så flest muligt kan være med. For dem er god mad det enkle og naturlige, hvilket afspejler sig i menukortet. Her finder du kreative retter af sunde råvarer, hvor der hverken er gået på kompromis med kvalitet, sundhed eller en indbydende anretning.
Personalet brænder for den unikke, kulinariske oplevelse, og ser det som en naturlig del af en sund livsstil. Som de selv formulerer det: ‘ Man kan ikke leve godt, elske godt eller sove godt, uden at spise godt’. Derfor bestræber de sig på at bruge økologiske råvarer, og altid have din sundhed for øje, når de tænder op for grillen. Hos BESTIK Bar’n’Grill kan du være sikker på at blive modtaget af et personale med godt humør, sans for detaljen og god viden om vine og menu, så du altid kan spørge til råds.

Menukort til den store og lille sult

Menukortet byder på fristelser til både den store og lille sult. Du kan lægge vejen forbi deres hjemmeside på www.bestikbar.dk og se nærmere på retterne. Her kan du se billeder og få overblik over snacks, forretter, hovedretter, desserter, drinks, kaffer og diverse andet tilbehør. Kan du lide fisk, finder du bl.a. Chowder torsk med chips og urter i forretterne og rødspætte med syltede løg, løgkarse brunet smør og porrer i hovedretterne. Du kan pirre appetitten med sunde snacks i form af umodne ferskner, røgmandler, skorzonerrod, braiseret oksehale, østers mm. Du kan stille den store sult med grillet kyllingebryst med kinaradisse og hønseskum eller grillet selleri og spinat. Læs mere i menukortet.

Start din weekend med en god brunch i København

Hver weekend byder restauranten på klassisk brunch mellem 10.00 – 15.00.
Her kan du sætte tænderne i stegte pølser og sprød bacon lige fra grillen, friske frugter, croissanter, yoghurt og diverse andre anretninger. Tag dine venner eller familie med til den perfekte start på weekenden. Du kan booke bord på hjemmesiden, også til større selskaber på op til 70 deltagere.



Kategori