Lyngby Løve Apotek


Lyngby Løve Apotek

Fuld Beskrivelse


Du går altid fra Lyngby Løve Apotek med den information, du kom efter – på apoteket gøres der en dyd ud af at rådgive kunderne om alt fra hudpleje til kosttilskud, og det er dygtige farmakonomer og farmaceuter, der hjælper dig. Den gode service er noget af det, der vægtes højt hos apoteket, som du kan finde i Lyngby Storcenter og ved Lyngby Station. Apoteket har fuldsortiment, så det er sjældent, at du går forgæves. Et af servicemålene for apoteket er netop, at næsten 100% af de efterspurgte lægemidler skal være tilgængelige for kunden.

Du kommer ikke til at vente længe

Et andet servicemål hos Lyngby Løve Apotek er, at kunder ikke skal vente længere end højst nødvendigt – her skal max 5% af kunderne vente på betjening i over 10 minutter. Derfor vil du på Lyngby Løve Apotek opleve at komme hurtigt til, men dette betyder imidlertid ikke, at selve betjeningen nødvendigvis skal gå hurtigt. Der tages altid god tid til at give dig den information, du har brug for i forbindelse med brug af lægemidlet, og Lyngby Løve Apotek har som målsætning at få langt de fleste af kunderne i dialog omkring det købte produkt – hvad end der er tale om medicin, personlige plejeprodukter eller andet fra apotekets selvvalgsafdeling. Når du køber lægemidler i håndkøb, foregår dette let og enkelt ved håndkøbskasserne.

Information og rådgivning på Lyngby Løve Apotek

Lyngby Løve Apotek vil gøre alt for, at du får den nødvendige information omkring lægemidler, kosttilskud m.m. Der tages god tid til at rådgive dig personligt, og der lyttes til netop dine ønsker og behov. På apoteket finder du blandt andet et stort sortiment af kosttilskud og vitaminer, og du kan få faglig rådgivning omkring brugen af disse. Hvis du eksempelvis lige har født, kan det være en god idé med tilskud, og en dygtig farmaceut kan informere dig om dette. Det er ikke kun på selve apoteket, at der er hjælp at søge. På Lyngby Løve Apoteks hjemmeside kan du stille spørgsmål til Brevkassen, og du kan ligeledes finde en hel del information på siden. Her finder du blandt andet mange brochurer omkring forskellige sundhedsfaglige problematikker – læs blandt andet om høfeber, astma, forstoppelse og depression.

Mange muligheder

Lyngby Løve Apotek kan hjælpe dig, hvis du er fast bruger af medicin. Det kan være svært at holde styr på det daglige indtag af medicinen, samt at huske denne – men med de mange forskellige serviceydelser hos apoteket, er du godt på vej. En af mulighederne er medicinsamtalen, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang med dit medicinbrug. Medicinsamtalen tilbydes til dig, der netop har fået konstateret en kronisk sygdom og skal i gang med at tage medicin for denne. Medicinsamtalen foregår på apoteket og er din mulighed for at stifte godt bekendtskab med den nye medicin – hvordan skal du tage denne, og hvilke eventuelle bivirkninger kan opleves? På Lyngby Løve Apotek kan du ligeledes få din medicin pakket i engangsposer. Dette kan være relevant, hvis du for eksempel tager mange forskellige lægemidler og ønsker bedre overblik.



Kategori