Så fik børneværelset endelig en omgang

Jeg har længe gået og sukket efter at få børneværelset sat i stand. Og ja, jeg ved godt, at den bette er ligeglad, men det er jeg altså ikke – og nu er det heldigvis blevet gjort. Vi har fået slebet gulvet og malet både vægge og lofter. Og det er blevet så godt!

Malerarbejdet har vi selv stået for, men vi var nødt til at ha’ hjælp til gulvafslibningen. De tidligere ejere havde ellers renoveret alle gulvene nogle år inden, vi købte huset, men af en eller anden grund sprang de dette værelse over. Det er kun knap 10 kvadratmeter, så det virkede lidt omsonst at ringe efter et gulvfirma – og vi var faktisk også lidt i tvivl om, om de overhovedet ville komme, når det var så få kvadratmeter, det handlede om. Det ville de heldigvis, og vi blev positivt overraskede over den gode service og det sindsygt flotte resultat.

Virksomheden, vi brugte, hed GulvKanonen, og jeg kan kun anbefale dem, hvis du også selv går med tanker om en gulvrenovering. De var professionelle, søde og betænksomme at tale med i telefonen, og de var fleksible i forhold til at planlægge, hvornår arbejdet skulle udføres. Og så har de slebet og efterbehandlet gulvet til UG.

Lyse gulve og dæmpede farver på væggen

Hvis jeg skulle vælge helt uden omtanke på slidstyrke og rengøringsvenlighed, så skulle gulvet på børneværelset bare være slebet og behandlet med sæbe. Men det er måske ikke det mest praktiske på et børneværelse, og derfor lyttede jeg til de gode råd, gulvsliberen kom med. Han foreslog en ludbehandling, så gulvplankerne blev lysere og efterfølgende en behandling med hvid olie, så de igen blev en tak lysere – og det sagde vi ja tak til. Faktisk foreslog han først en hvidpigmenteret lak, men det kunne jeg ikke helt forlige mig med. Oliebehandlingen blev et godt kompromis, og de lyse gulve er heldigvis blevet super flotte.

Væggene har vi malet i dæmpede grå-blå toner, som giver et roligt udtryk til værelset, og så har vi samlet de fleste legesager i kasser med låg. På den måde er der ikke så mange farverige ting, der forstyrrer øjet, når bettemanden skal sove. På anbefaling fra GulvKanonen malede vi først, da gulvarbejdet var vel overstået. Så var vi sikre på, at der ikke kom slag eller mærker i de nymalede vægge. Det gjorde der nu ikke, og selvom det var en stor maskine, gulvsliberen arbejdede med, så synes jeg faktisk, at han var ret påpasselig og udviste stor respekt for vores hjem.

Er du interesseret i gulvfirmaet, så kan du finde dem på gulvkanonen.dk, og jeg er helt sikker på, at du vil blive modtaget med den samme varme og professionalisme, som jeg oplevede. Det gør det altså bare hundrede gange sjovere at sætte i stand, når de mennesker, man arbejder sammen med, er søde og serviceminded. På en eller anden måde er det som om, det smitter af på resultatet og tilfredsheden med arbejdet, og jeg får altid lyst til at få lavet endnu mere, når jeg oplever den slags mennesker.