Fup og fakta om helium

Det er forunderligt, så meget fest og farver og virak noget så uskyldigt og ofte usynligt som helium kan skabe. Vi tager lige et nærmere kig på stoffet.

Når vi kalder helium “stof”, skal det ikke sammenkædes med farlige stoffer ude i nattelivet, men forstået som et af grundstofferne, der findes i både fast og flydende form.

Den korte forklaring om helium er, at det blev opdaget af franskmanden Pierre Janssen i 1868 under en solformørkelse, hvor han observerede solens stråler og opdagede helium.

Men vi skal ikke kede dig med en historietime, men hurtigere ile videre til det, du sikkert kender helium for: At man får en lys stemme ved at indånde stoffet. Hvordan kan det lade sig gøre?

Du kan – bogstaveligt talt – ånde lettet op, hvis du fejlagtigt tror, at der sker en kemisk reaktion i dit stemmebånd, eller at dine organer på nogen anden måde blive manipuleret.
Forklaringen er ganske simpel, at lydbølger (blandt andet din stemme) transporteres med forskellig hastighed afhængigt af materialet, og helium er en del lettere end atmosfærisk luft.

Helium er altså et spøjst grundstof, men det har også sine begrænsninger, som vores sidste fortælling handler om:

Tilbage i 2015 offentliggjorde to tyskere en video, hvor de angiveligt havde blandet øl med helium. Som de indtog øllen, blev de både fulde OG fik den karakteristiske lyse stemme. Det lød næsten for godt til at være sandt, og det var det også.

Øl med helium kan ikke lade sig gøre at skabe i virkeligheden. Videoen var fup. 

“Forklaringen” lød, at kuldioxiden i øllen var blevet udskiftet med helium, men det kan (næsten) ikke lade sig gøre i virkeligheden. Helium har svært ved at blive opløst i vand, og selv hvis det skulle lykkedes at blande de to ting, ville resultatet med stor sandsynlighed blive en væske uden brus, hvor der var et par store bobler i.
Når du så åbnede øllen, ville trykket hurtigt fjerne heliummet, og du ville stort set ikke have en jordisk chance for at indtage helium og øl på samme tid.

 

Når dødsboet skal ryddes

Det kan lyde så underligt, at man kalder det et “dødsbo”. Det føltes som om, det ikke var så længe siden, at man kunne kalde det et “livsbo”, der var fyldt med glæde, personlighed, og nu er det dødt og forladt.

Det er blevet tid til rydning af dødsbo.

Men det kan være svært overhovedet at overskue at skulle betragte et hjem, som man har haft så mange skønne øjeblikke i, som et sted, der skal tømmes for indhold. Det vigtigste indhold er jo allerede forsvundet, og tilbage sidder man med savnet og sorgen, som man har brug for at bearbejde. Man ved ikke, hvor længe man skal bruge til at håndtere sorgen, og det kan være svært at danne sig et overblik over alle de juridiske eftervirkninger, der uafladeligt følger i kølvandet på et dødsfald. 

Der findes rigtig mange regler og paragraffer, når man skal hen og opgøre et dødsbo og betale penge til dem, der eventuelt måtte skyldes til kreditorer på vegne af den eller de afdøde.

Hvis man var tæt knyttet til afdøde, så kan det være meget forståeligt, hvis man ikke evner at skulle hen og vurdere alt fra den mindste lille nipsgenstand til de største hvidevarer i dødsboet. Desuden kan det virke som en uoverkommelig hurdle at skulle hen og sætte alt til salg, og kan man nu nå det inden en given tidsfrist fra en revisor eller advokat?

Mange spørgsmål og ikke mindst følelser melder sig på i en hård tid, som kan komme pludseligt eller efter længere tids sygdom, men under længere sygdom kan det være svært, for ikke at sige umuligt, at skulle drøfte med en muligt kommende bortganger, hvordan man skal gøre en eventuel arv op.

En hel del efterladte vælger derfor efterfølgende en fordelagtig løsning, hvor man får et firma til ikke kun at komme og hente alle genstande i dødsboet, men også vurdere det og give en pris til de efterladte.

Den mulighed kan gøre sorgen nemmere at håndtere, fordi man ikke skal fokusere på at rydde dødsboet.