Bådpleje skal man aldrig underprioritere
Du har måske gået nogle ture langs en havn med lystbåde i, hvor du tydeligt kan se, hvilke der har været dyre, og hvilke der har været til at betale.
Men man kan så også se dem, som der er mere slidte end andre, hvor man kan sige, at det ikke bare er lidt bundmaling og et nyt sejl, som der kan gøre disse både pæn igen, for de skal virkelig revurderes fra bunden, og måske er der ikke andet for end at ophugge dem.
Man kan undre sig over, hvorfor man kan gøre sådan ved en båd – eller at man netop ikke gør noget ved båden – for det er jo ikke billigt at eje en båd, og man skal også betale for at have den på en havneplads, og når den skal trækkes op fra vandet om vinteren og i igen om foråret.
Bådplejen skal man huske at få taget sig af
Desuden er der jo det med at lære at bruge båden, så man bliver sødygtig, og der er en masse udstyr, som man ikke kan undvære.
Så det er ikke bare et projekt, man giver sig i kast med, og der er således konstant bådpleje i større eller mindre omfang at tage sig af.
Det er næsten som et kæledyr, man hele tiden skal tage sig af, og man kan ikke bare lade den passe sig selv – i hvert fald ikke for længe.
Det er forståeligt, hvis man finder ud af, at det alligevel ikke var noget for en, eller man med tiden ikke har kroppen længere til at tage sig af ens både.
Men så må man finde en løsning til, hvad man så gør, for man kan ikke være det bekendt for en selv, båden og andre, der skal se den i havnen, at den ser så slidt ud.
