Så fik børneværelset endelig en omgang

Jeg har længe gået og sukket efter at få børneværelset sat i stand. Og ja, jeg ved godt, at den bette er ligeglad, men det er jeg altså ikke – og nu er det heldigvis blevet gjort. Vi har fået slebet gulvet og malet både vægge og lofter. Og det er blevet så godt!

Malerarbejdet har vi selv stået for, men vi var nødt til at ha’ hjælp til gulvafslibningen. De tidligere ejere havde ellers renoveret alle gulvene nogle år inden, vi købte huset, men af en eller anden grund sprang de dette værelse over. Det er kun knap 10 kvadratmeter, så det virkede lidt omsonst at ringe efter et gulvfirma – og vi var faktisk også lidt i tvivl om, om de overhovedet ville komme, når det var så få kvadratmeter, det handlede om. Det ville de heldigvis, og vi blev positivt overraskede over den gode service og det sindsygt flotte resultat.

Virksomheden, vi brugte, hed GulvKanonen, og jeg kan kun anbefale dem, hvis du også selv går med tanker om en gulvrenovering. De var professionelle, søde og betænksomme at tale med i telefonen, og de var fleksible i forhold til at planlægge, hvornår arbejdet skulle udføres. Og så har de slebet og efterbehandlet gulvet til UG.

Lyse gulve og dæmpede farver på væggen

Hvis jeg skulle vælge helt uden omtanke på slidstyrke og rengøringsvenlighed, så skulle gulvet på børneværelset bare være slebet og behandlet med sæbe. Men det er måske ikke det mest praktiske på et børneværelse, og derfor lyttede jeg til de gode råd, gulvsliberen kom med. Han foreslog en ludbehandling, så gulvplankerne blev lysere og efterfølgende en behandling med hvid olie, så de igen blev en tak lysere – og det sagde vi ja tak til. Faktisk foreslog han først en hvidpigmenteret lak, men det kunne jeg ikke helt forlige mig med. Oliebehandlingen blev et godt kompromis, og de lyse gulve er heldigvis blevet super flotte.

Væggene har vi malet i dæmpede grå-blå toner, som giver et roligt udtryk til værelset, og så har vi samlet de fleste legesager i kasser med låg. På den måde er der ikke så mange farverige ting, der forstyrrer øjet, når bettemanden skal sove. På anbefaling fra GulvKanonen malede vi først, da gulvarbejdet var vel overstået. Så var vi sikre på, at der ikke kom slag eller mærker i de nymalede vægge. Det gjorde der nu ikke, og selvom det var en stor maskine, gulvsliberen arbejdede med, så synes jeg faktisk, at han var ret påpasselig og udviste stor respekt for vores hjem.

Er du interesseret i gulvfirmaet, så kan du finde dem på gulvkanonen.dk, og jeg er helt sikker på, at du vil blive modtaget med den samme varme og professionalisme, som jeg oplevede. Det gør det altså bare hundrede gange sjovere at sætte i stand, når de mennesker, man arbejder sammen med, er søde og serviceminded. På en eller anden måde er det som om, det smitter af på resultatet og tilfredsheden med arbejdet, og jeg får altid lyst til at få lavet endnu mere, når jeg oplever den slags mennesker.

Så blev det gulvenes tur

Efter at ha’ brugt de sidste 6 måneder på at efterisolere huset, skifte tag og vinduer og ikke mindst på at pudse facaden, så er vi endelig kommet indendørs. Og godt det samme, for vejret er bestemt ikke til udendørs renovering i øjeblikket. Vi har allerede væltet de vægge, der skulle væltes og blændet de døre, der skulle blændes, så næste projekt var derfor gulvene.

Som nogle af jer måske ved, så har vi lavet en stor del af tingene selv, men lige præcis gulvet måtte vi have håndværkere på – vi turde simpelthen ikke andet. Under gulvtæpperne lå nemlig nogle megafede planker, som desværre var fyldt med gammel lim fra tæpperne og en masse hakker rundt omkring, så de skulle ikke bare slibes, men høvles, og hvis jeg har forstået det korrekt, så kan det give ret voldsomme skader på gulvet, hvis man ikke ved, hvad man laver, når man afhøvler gulve. Og den risiko var alligevel for stor at løbe med de planker.

Så hvad gjorde vi så? Vi googlede selvfølgelig løs og spurgte ikke mindst efter gode anbefalinger i vores vennekreds, og endte til sidst med at vælge GKservice.dk. Det viste sig at være et godt valg, så anbefalingerne er hermed givet videre.

Sådan greb vi det an

Til de nysgerrige vil jeg fortælle lidt om hele gulvprojektet; forhåbentlig kan det inspirere nogle til at give sig i kast med gulvrenovering.

Allerede da vi så huset første gang, lettede vi lidt på tæpperne for at se, om der skulle være trægulv nedenunder. Det var der heldigvis, og ikke bare det: Plankerne var brede og lange og virkelig fede. Da vi så flyttede ind, rev vi tæpperne af som noget af det første, fordi vi tænkte, at træet måske bare skulle ha’ en grundig vask og måske en let slibning. Men nej… der blev vi slemt skuffede! Ejere af huset gennem tiden har overhovedet ikke passet på gulvene, så de var fyldt med alverdens mærkelige pletter, hakker og skævheder. Og oven i det kom al limen fra tæpperne, der også havde sat sig i plankerne. Vi var mildest talt helt nede i kulkælderen over det og tænkte, at vi nok var nødt til at skifte hele gulvet.

Heldigvis havde vi et hold venner, der nævnte noget om gulvafslibning halløj, og efter at ha’ læst lidt op på emnet, besluttede vi os for at kontakte et gulvfirma. Valget faldt som sagt på GK Service, der tog sig tid til at komme forbi og tjekke gulvenes stand, inden de gav et tilbud. Det var vildt rart, fordi de samtidig kunne give os et par gode råd om efterbehandlingsteknikker, så vi fik valgt den helt rigtige (sæbebehandling, men det fortæller jeg mere om på et andet tidspunkt).

Efter at GK Service havde været her, fik vi tilsendt et tilbud på mail og det slog vi til på. Vi har jo tre etager, og der er trægulve på alle plan, så det var en ret omfattende opgave, syntes vi selv, men GK Service var super fleksible og fik det hele til at passe med vores kalendere. I dag har vi de absolut fedeste gulve, og vi er sindssygt glade for resultatet. Nu mangler vi bare at renovere badeværelserne og male indvendigt, så er vi ved at være helt i mål. Det bliver så fedt!