Få de perfekte vipper med Dior mascara

10 December 2018 Katrin Sørensen

editorial

Har du også været igennem et utal af forskellige produkter i jagten på de perfekte vipper? Læs med her og få de bedste tips til skønne, forførende og feminine vipper.

Den perfekte mascara

Den perfekte mascara findes måske ikke i den forstand, at vi alle er udstyret med vipper af forskellig længde, farve og form, og at det derfor er umuligt at lave en mascara, der opfylder alles behov. Men den ikoniske Dior mascara kommer dog rigtig tæt på. Den er nemlig lavet af særlige ingredienser, der gør det muligt selv at bestemme hvor meget volume man ønsker. For hvert enkelt strøg øges vippernes volumen, og det er dermed op til dig selv at bestemme hvilket udtryk du ønsker at skabe. Denne særlige egenskab betyder desuden, at du både kan bruge denne mascara til hverdag og fest. På en almindelig arbejdsdag kan du påføre et par enkelte lag, mens du kan fyre lidt ekstra op for strøgene på en festlig lørdag.

Vippebukker

En vippebukker kan være med til at give dine vipper en ekstra smuk bue. Vær dog varsom med dette redskab, da det hurtigt kan ende med at du knækker eller skader dine skrøbelige vipper. Brug den eksempelvis aldrig efter du har påført mascara og hold gerne en pause med den et par gange om måneden. 

Eyeliner og skygger

En rigtigt lagt eyeliner eller øjenskygge kan faktisk få dine vipper til at synes endnu længere end de i virkeligheden er. Har naturen ikke udstyret dig med byens bedste vipper kan du derfor snyde lidt med skygger og den sorte streg i vippekanten. 

Primer

En anden god løsning for alle der ønsker længere vipper er at bruge en god primer under mascaraen. Prøv for eksempel Diorshow Maximizer, der både har plejende egenskaber og tilfører ekstra volumen under din mascara. Den kan også bruges som en kur i løbet af natten. 

 

More articles