Find det rette udstyr til jagt

16 March 2022 Marie Pedersen

editorial

Som jæger skal man være klædt på til lidt af hvert. Derfor er det nødvendigt, at både jagtudstyr og påklædning er af en vis sikkerhedsmæssig og kvalitetsmæssig standard, så man er godt forberedt på bl.a. skiftende vejrforhold, og alt hvad den danske natur ellers har at byde på.

Påklædning og udstyr til jagt

Når man går på jagt, bruger man ofte mange timer i naturen. Man færdes f.eks. i skovområder eller langs marker, hvor der nogle steder kan være vådt. Derudover kan man nemt komme ud for at skulle igennem svært fremkommeligt terræn. Som jæger er det en fordel at vide noget om, hvordan man bedst kæder sig efter vejrforholdene.

jagtudstyr

Særligt er det en god idé at forstå, hvordan sved kan transporteres væk fra kroppen ved at bære et svedtransporterende inderste lag, og et tykkere lag uden over. På den måde undgår man at komme til at fryse, hvis man først kommer til at svede, og derefter bliver kølet ned igen. Færdes du f.eks. i skovområder, bør du overveje at investere i tøj af slidstærke materialer, som kan holde til lidt af hvert. Det er oplagt at kigge efter camouflagefarvet tøj, som hos de fleste forhandlere af jagtudstyr fås i både grønne og sandfarvede nuancer.

Når man går på jagt er det vigtigt at tænke på sin egen og andres sikkerhed. Det er bl.a. vigtigt at passe på sit syn. Det kan derfor betale sig at anskaffe sig et par skydebriller eller sikkerhedsbriller. Det er desuden vigtigt, at briller og andet jagtudstyr lever op til de sikkerhedsmæssige krav der er, inden for lige netop det produkt. Konsekvensen ved produkter, der ikke lever op til en vis standard for sikkerhed er, at man kan ende i farlige situationer. I værste fald kan man komme til skade, eller komme til at skade andre. 

More articles