Hvornår skal græsset slås?

27 August 2020 Heidi Kirkebække

editorial

Græsset skal slås, sneen skal ryddes, der skal males vinduer og renses tagrender. Der er rigeligt at give sig til året rundt for en husejer.

Hvis du synes, at det er lidt for meget af det gode, skulle du tage at overveje professionel hjælp til plæneklipningen. Så er der i hvert fald én opgave, du ikke længere selv behøver at tage dig af. Og så er du sikker på, at din græsplæne altid er pæn og velholdt – også når du selv har travlt med alt muligt andet.

Lica Totalservice tilbyder græsslåning i Jammerbugt, og firmaet kan også hjælpe med alt andet havearbejde og med gode råd til, hvordan du kan indrette din have med for eksempel bede, blomster og buske, så den bliver præcis, som du gerne vil have den.

Hvornår skal græsset slås?

Man siger som tommelfingerregel, at man kan begynde at slå sin græsplæne, når den er blevet grøn i foråret. Det vil den ofte være i april – nogle gange allerede i marts. Men det afhænger helt og aldeles af vejret, hvornår plæneklipperen skal frem fra sit vinterskjul.

Græsset skal være begyndt at gro igen oven på vinterens pause, og man siger, at det helst skal være seks til otte centimeter højt, før man slår det første gang om foråret.

Græsset begynder at gro, når jordtemperaturen er oppe på syv til otte grader. Man kan måle jordtemparaturen ved at stille et jordtermometer ned i jorden et sted i skyggen på græsplænen.

Når man klipper plænen, er det vigtigt, at den ikke bliver for kort. Hvis det sker, bliver græssets rodnet nemlig svækket, og det kan give gule pletter og rigtig gode betingelser for mos og ukrudt.

Derfor er det en dårlig idé at give sin græsplæne en alt for kort ‘frisure’ i håb om at kunne springe næste plæneklipning over.

More articles