Professionelt malerarbejde – andet og mere end blot maling

09 June 2019 Astrid Pedersen

editorial

Mange mennesker er af den overbevisning, at det ikke kan betale sig at hyre en professionel maler til at udføre malerarbejdet i deres bolig. I mange tilfælde kan man da også sagtens klare opgaven selv, såfremt det blot drejer sig om at friske en eksisterende farve på væggen op, og man er forberedt på at skulle sætte flere dage af til at udføre det påkrævede stykke klargøringsarbejde.

Samtidig skal man være opmærksom på, at der er udgifter forbundet med at male selv. Ud over materialer så som maling, grunder og primer, skal man ud og investere i malertape, afdækningsmaterialer (pap og plast), spartelmasse og mange andre ting. Man skal være i besiddelse af ruller, pensler, spande, bakker, forlængerskafter, spartler og også allerhelst en god trappestige. Og så er det slet ikke sikkert, at man nogen sinde får brug for dette udstyr igen.

Det kan også vise sig, at det, man først troede blot var et spørgsmål om at smøre et lag maling på vægge og lofter, pludselig viser sig at være en langt mere omfattende opgave. Måske sidder der gammelt, slidt væv eller tapet, som skal hives ned førend resultatet bliver perfekt. Og når dette er gjort, kan man få en ganske grim overraskelse, når man kommer ind til pudset. Det kan sagtens risikere at være i en sådan stand, at hele væggen skal pudses op, eller måske endda fuldspartles, før det egentlige malerarbejde kan påbegyndes.

Find din dygtige maler online

Derfor er det en god idé at lade en faglært maler forestå opgaven med maling af huset eller lejligheden. Han eller hun vil på baggrund af sin erfaring og ekspertise kunne vurdere præcis hvad der er godt for dine vægge og lofter. Og så behøver det faktisk ikke at koste spidsen af en jetjager at have en professionel maler til hjælp.

Du kan få et uforpligtende tilbud på malerarbejde hos Malerkanonen.dk

More articles