Rødvin og rødvinspletter

07 October 2018 Anders Lundtang Hansen

editorial

Rødvin er blevet en fast bestanddel af det danske middagsbord og for den sags skyld også vores almindelige drikkekultur.

Rødvinen havde sin invasion i vores liv omkring 70’erne, hvor den begyndte at konkurrere med de almindelige håndbajere, der blev drukket til aftensmaden. Der blev lavet et skel mellem, at rødvin var for de “fornemme” personer, der havde godt med mønt på kistebunden, mens bajere var forbeholdt arbejderne.

Tiderne skiftede, så alle mennesker fik råd og adgang til rødvin fra verdens egne, som der poppede specialbutikker frem og supermarkedskæderne udvidede deres sortimenter af drikkevarer.

Det er endda gået hen og blevet helt acceptabelt at drikke rødvin på andre tidspunkter end til aftensmaden og til rødvinssmagning. Det er ikke ualmindeligt, at man ser alt fra den hårdtpressede studerende, der nyder et glas rødvin under studielæsningen, til den hjemmegående husmor, der lige snupper et glas rødvin for at slappe af.

Men som rødvin også har gjort et større og større indtog herhjemme – og stadig ikke er blevet udkonkurreret af andre former for spiritus eller special-øl – så ser man også flere og flere af de uønskede scenarier: Rødvinspletter.

Pletter kan lande på alt fra tøj til duge og gulvtæpper, og de er notorisk berygtede for at være svære at få fjernet igen.

Du har måske hørt mange forskellige husråd gennem tiden til at fjerne dem, men i denne artikel vil vi give dig et råd, der beviseligt har virket i flere tilfælde.

Du skal hurtigst muligt dække pletten til med danskvand, inden pletten størkner. Tag så noget køkkenrulle og fjern væsken. Pres gerne hårdt ned mod pletten, så det hele bliver suget op.

Denne proces kan du gentage, hvis du har overskud, eller pletten er omfangsrig.

Skulle der stadig være lidt farve tilbage fra rødvinen, så kan du hælde noget glycerin på og lade det virke i omkring otte timer. DOG må pletten ikke tørre ud, så den skal forsegles bedst muligt.

Til slut vasker du pletten i vaskemaskinen efter foreskrifterne til den valgte ting, der er ramt.

More articles