Hjertesvigt – værd at vide for dig, der lever med hjertesvigt

Når du får konstateret hjertesvigt, så ændrer livet sig på et splitsekund. Det er en kronisk sygdom, der kræver livslang behandling og ikke mindst livsstilsforandringer. Udover det er der mange ting, du kan gøre for at passe på dig selv og lade livet fortsætte nogenlunde som før – dog med visse begrænsninger i din fysiske udfoldelse.

Vi har samlet en række gode tips til dig, der lever med hjertesvigt. Vil du vide mere, så kan du med fordel tage et kig på http://www.hjertebalance.dk/.

Arbejde og hjertesvigt

Det er en voldsom oplevelse at få konstateret hjertesvigt, og mange patienter bruger i starten en del tid på hospitalsbesøg og behandlingskontrol. Men takket være medicinen kan op mod halvdelen af hjertesvigtpatienterne vende tilbage til deres arbejde efter diagnosen et stillet og behandlingen igangsat.

Er du en af dem, der vender tilbage, så er det blot vigtigt at huske på, at kroppen kan have behov for en ekstra pause eller et lidt lavere tempo, end du er vant til.

Rejser og hjertesvigt

Det er sjældent et problem at rejse med hjertesvigt. Nogle oplever dog at blive bekymrede og urolige inden en rejse, men der er mange forholdsregler, du kan tage, så rejsen bliver præcis, som du ønsker det.

Har du implanteret en pacemaker, skal du huske at gøre opmærksom på det ved sikkerhedskontrollen, og derudover skal du huske at:

– strække benene regelmæssigt.

– bevæge dig i flyet ved at gå en tur op og ned ad gangen indimellem.

– drikke rigeligt med vand.

Du skal desuden huske at medbringe en opdateret medicinliste sammen med din medicin, ligesom det kan være relevant at få en snak med din forsikring, inden du rejser ud.

Kørsel og hjertesvigt

Reglerne for udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort afhænger af graden af dit hjertesvigt, og derfor anbefales det, at du tager en snak med din læge, hvis du er i tvivl. 

7 myter om Botox: Få svarene her

Er det farligt? Svulmer huden op? Bliver man afhængig? Der er mange skrækhistorier, når det kommer til Botox, og vi har taget et kig på en række af de mest almindelige. Hvad er sandt og hvad er falsk – og kan du med ro i sindet få en behandling med Botox? Læs med her, og bliv klogere. Eller tag et kig på https://www.aleris-hamlet-plastikkirurgi.dk/muskelafslappende/, hvor du finder mere viden om selve behandlingen, forløbet og ikke mindst priserne.

1: Botox er farligt

Efterhånden er der en del, der har påstået, at Botox er farligt, men det er ikke sandt. Bliver indgrebet foretaget af specialister i den rette dosis, så er det værste, der kan ske, at patienten får et midlertidigt hængende øjenlåg.

2: Man bliver afhængig

Ja. Det viser sig faktisk, at de fleste bliver en smule afhængige af den effekt, Botox giver. Og derfor vender de fleste også tilbage, når virkningen begynder at aftage.

3: Du mister din ansigtsmimik

Denne myte er lidt svær at give et definitivt svar på, for ja, Botox påvirker ansigtsmimikken, men nej, det er ikke aktuelt, hvis behandlingerne foretages med måde. Desuden vil følelsesløsheden altid komme tilbage, når effekten er aftaget.

4: Hvis man stopper, ser man værre ud end før

En af skrækhistorierne lyder, at hvis man først er startet med Botox, så kan man ikke stoppe igen, fordi huden vil se endnu værre ud end før. Det er ikke sandt. Det handler bare om, at de fleste mennesker har det med at glemme, hvordan de så ud, før behandlingerne begyndte.

5: Botox er kun for de rige

Man fristes nemt til at tro, at Botox kun er for de rige og berømte, men faktisk har en undersøgelse vist, at det er folk fra alle indkomstklasser, der får foretaget behandlingerne. Det handler om en prioritering af penge, og for nogle er det et spørgsmål om en enkelt bekymringsrynke, mens andre har mere omfattende ønsker.

6: Botox er nervegift

Ja, det er ganske rigtigt, at Botox er nervegift. Men mange års erfaring har vist, at det ikke er farligt at anvende produktet til medicinske eller kosmetiske indgreb, så længe det anvendes i de rette mængder.

7: Kun selvoptagede mennesker får kosmetiske behandlinger

Tjah… hvad definerer selvoptagethed? Alle, der får en behandling med Botox, får den naturligvis, fordi de ønsker sig et anderledes udseende. Men om man er selvoptaget, fordi man er ked af den dybe bekymringsrynke i panden eller den smalle overlæbe må være op til den enkelte at bedømme.

Kiropraktor: rygsmerter kan ofte behandles

Ondt i ryggen, hold i ryggen, hekseskud, lumbago… kært barn har som bekendt mange navne, og i dette tilfælde dækker navnene over akutte smerter i lænd eller ryg. Mange har dem og de fleste af os vil opleve at få dem på et eller andet tidspunkt.

Ryg- og lændesmerter kan udløses af en pludselig bevægelse, efter længere tids belastning af ryggen, efter en god nats søvn eller ganske enkelt uden nogen umiddelbar årsag. Smerterne sidder som regel i muskler, ledbånd eller i leddene i ryggen, og som med en god forkølelse er de som regel ganske ufarlige men frygtelig generende.

Hos de fleste ramte personer forsvinder smerterne af sig selv – særligt hvis man husker at holde sig aktiv – men indimellem er det nødvendigt med behandling hos en kiropraktor. Vi har talt med kiropraktor Annette Pedersen (http://www.kiropraktor-frederiksberg.dk/) om rygsmerter: hvad kan man selv gøre, og hvornår bør man søge hjælp?

Akutte rygsmerter – hvad kan du selv gøre?

Løber du ind i akutte ryg- eller lændesmerter, så er det først og fremmest vigtigt, at du husker at holde dig i bevægelse. Det får nemlig ryggen til at slappe af og finde tilbage til sit naturlige bevægemønster, og det betyder, at du bliver hurtigere rask. Derudover er der en række ting, du kan gøre for at afhjælpe eller reducere smerterne:

– Hold dig aktiv, men nedsæt eventuelt aktivitetsniveauet en smule og tag den med ro i et par dage. Uden at gå i stå, vel at mærke.

– Undgå at sidde for meget ned, og lav udstrækningsøvelser, når du rejser dig op.

– Stræk gerne ryggen godt igennem én gang i timen.

– Er smerterne meget slemme, kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin til at dæmpe dem.

Smerterne bliver ved – hvad gør du så?

I de fleste tilfælde vil smerterne forsvinde i løbet af et par dage, men er det ikke aktuelt for dig, så er det på tide at søge hjælp. Enten hos lægen eller hos en kiropraktor – og husk, at du ikke behøver en henvisning fra lægen for at bestille tid hos en kiropraktor.

Kiropraktoren kan hjælpe dig gennem:

– Information og rådgivning om hvordan du bedst håndterer smerterne i din dagligdag.

– Manuel behandling hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne eller udspænde led, der har sat sig fast.

– Kiropraktisk manipulationsbehandling. En teknik der dækker over det kendetegnende “knæk”, som kommer, når kiropraktoren nænsomt retter på funktionen i et led.

– Bløddelsbehandling af muskler, sener og ledbånd.

– Øvelser og træning. Her er det essentielt for resultatet, at du overholder den plan, der bliver lagt for din træning.

Sådan forebygger du rygsmerter

Hvis du vil undgå at løbe ind i ryg- og lændesmerter, så er der en række ting, du med fordel kan indføre i din hverdag:

– Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter hver dag. Gang, cykling, svømning… Det ene er ikke bedre end det andet, så vælg den motionsform, der gør det lettest for dig at gøre motionen til en naturlig del af dagligdagen.

– Sørg for en passende bordhøjde, når du arbejder. Det er ikke godt for ryggen, hvis den er foroverbøjet i længere tid hver dag.

– Hvis du står op på arbejde, så kan du med fordel sætte den ene fod på en lav skammel.