7 myter om Botox: Få svarene her

05 februar 2018 Camilla Skøtt
7 myter om Botox: Få svarene her

Er det farligt? Svulmer huden op? Bliver man afhængig? Der er mange skrækhistorier, når det kommer til Botox, og vi har taget et kig på en række af de mest almindelige. Hvad er sandt og hvad er falsk – og kan du med ro i sindet få en behandling med Botox? Læs med her, og bliv klogere. Eller tag et kig på https://www.aleris-hamlet-plastikkirurgi.dk/muskelafslappende/, hvor du finder mere viden om selve behandlingen, forløbet og ikke mindst priserne.

1: Botox er farligt

Efterhånden er der en del, der har påstået, at Botox er farligt, men det er ikke sandt. Bliver indgrebet foretaget af specialister i den rette dosis, så er det værste, der kan ske, at patienten får et midlertidigt hængende øjenlåg.

2: Man bliver afhængig

Ja. Det viser sig faktisk, at de fleste bliver en smule afhængige af den effekt, Botox giver. Og derfor vender de fleste også tilbage, når virkningen begynder at aftage.

3: Du mister din ansigtsmimik

Denne myte er lidt svær at give et definitivt svar på, for ja, Botox påvirker ansigtsmimikken, men nej, det er ikke aktuelt, hvis behandlingerne foretages med måde. Desuden vil følelsesløsheden altid komme tilbage, når effekten er aftaget.

4: Hvis man stopper, ser man værre ud end før

En af skrækhistorierne lyder, at hvis man først er startet med Botox, så kan man ikke stoppe igen, fordi huden vil se endnu værre ud end før. Det er ikke sandt. Det handler bare om, at de fleste mennesker har det med at glemme, hvordan de så ud, før behandlingerne begyndte.

5: Botox er kun for de rige

Man fristes nemt til at tro, at Botox kun er for de rige og berømte, men faktisk har en undersøgelse vist, at det er folk fra alle indkomstklasser, der får foretaget behandlingerne. Det handler om en prioritering af penge, og for nogle er det et spørgsmål om en enkelt bekymringsrynke, mens andre har mere omfattende ønsker.

6: Botox er nervegift

Ja, det er ganske rigtigt, at Botox er nervegift. Men mange års erfaring har vist, at det ikke er farligt at anvende produktet til medicinske eller kosmetiske indgreb, så længe det anvendes i de rette mængder.

7: Kun selvoptagede mennesker får kosmetiske behandlinger

Tjah… hvad definerer selvoptagethed? Alle, der får en behandling med Botox, får den naturligvis, fordi de ønsker sig et anderledes udseende. Men om man er selvoptaget, fordi man er ked af den dybe bekymringsrynke i panden eller den smalle overlæbe må være op til den enkelte at bedømme.

Flere nyheder